Gudmund Crone
Gudmund ses på Jyderup Realskole fra 1928/29 I Underklasse - III Mellemskoleklasse 19355

Jyderup Realskoles årsberetning 1951, Jyderup Realskole, 12. maj 1951, G. Crones Bogtrykkeri Jyderup
er trykt på Crones trykkeri - og ses at være den eneste årsberetning fra dette trykkeri8

Overfor på Holbækvej - lå Gudmund Crone (f. 1920a) bogtrykkeri med tilbud om alle slags tryksager, "smukt - hurtigt - billigt"2

Gudmund Birger Crone, født i 1920, 26 april Jyderup Kirkebog 1918-1927 opslag 11, nr. 7 søn af maskinfabrikant Kai og Karen Kirstine Marie f. Olsen faderen 36 moderen 31 år som faddere ses barnets forældre, pige Inge Sofie Katrine Olsen, Skovgård, Jyderup og Fuldmægtig Valdemar Crone, Holbæk3
Crones bogtrykkeri
1969 marts; Gudmund Crone 25 års jubilæum
Bogtrykker Gudmund Crone, Bogtrykkeriet på Holbækvej i Jyderup, har lørdag den 15. marts 1969 25 års jubilæum som bogtrykker.
Gudmund Crone er født i Jyderup, som søn af daværende autoforhandler Kaj Crone. Moderen, fru Karen Crone, bor stadig i ejendommen på Holbækvej. Bogtrykfaget lærte Gudmund Crone i Sorø, og supplerede sin uddannelse forskellige steder på større bogtrykkerier, hvorefter han etablerede sig som selvstændig bogtrykker i Jyderup.
Crone er en meget dygtig og interesseret fagmand og sætter en ære i at udføre gedigent arbejde.
Samvittighedsfuldt går han ind for de opgaver han påtager sig og ville aldrig drømme om at lægge navn til et arbejde, der ikke er i første klasses udførelse.
Sit private hjem har Crone i Kalundborg, hvor han og hustruen bor. Hver dag kører han til sin virksomhed i Jyderup og har på flere måder en stærk tilknytning til sin barndomsby.
Morfaderen var den kendte gdr. Anders Olsen, der også drev gæstgiveri i Den gamle Kro - hvis historiske bygninger blev nedrevet da den nye Skovvej skulle føres gennem Jyderup. Morfaderen gjorde sin dattersøn interesseret i slægtshistorie og dette betyder stadig meget for Gudmund Crone.
Byens trivsel ligger ham også stærkt på sinde og han er aldrig bange for at gå i breschen for en god sag til gavn for Jyderup.
Crone var blandt andet også en af initiativtagerne da Stationsvej ændrede navn til Skarridsøgade, idet han fandt det helt absurd, at ikke en eneste vej var opkaldt efter Jyderups største og mest kendte turistattraktion.
Ved sin venlige og retlinede færd er Gudmund Crone blevet afholdt og respekteret, det gælder også indenfor kollegers rækker, og der vil sikkert på jubilæumsdagen blive givet beviser for den sympati hvormed han omfattes4

1961 dec.; Byens juletræer og guirlander tændes
I aftes tændtes lysene i Jyderups juleudsmykning for første gang, og det tog sig som sædvanligt meget festligt ud. I aften tændes juletræet ved hotel Skarridsø, og det skønne, permanente træ i bogtrykker Crones have på Holbækvej. Det er til stor glæde for beboerne, at bogtrykker Crone elskværdigt giver tilladelse hertil.
I Jyderup Kirkeby vil juletræet blive sat op udfor "Trekanten" og tændes omkring den 10. december 19619

1963 marts; Kaj Crone død
En af Jyderups kendte og agtede borgere, fhv. automekaniker Kaj Crone, Holbækvej, er død, på Kalundborg sygehus, 79 år gammel.
Kaj Crone stammede fra en gammel anset Jyderup-slægt og var søn af afdøde amtsvejinspektør Crone. Som ung blev Kaj Crone uddannet som automekaniker og oprettede senere sin egen virksomhed, først på Rolighedsvej, senere på hjørnet af Teglværksvej. Ved sit giftermål med Karen Crone, der er datter af den kendte Anders Olsen, Den gamle Kro, købte Kaj Crone Ellebjerghus, der nu beboes af prokurist Sven Harboe. Kaj Crone blev kendt som en dygtig og samvittighedsfuld håndværker, der såvel blandt kunder som kolleger nød stor anseelse. Offentlige hverv havde ikke Kaj Crones interesse, men han undgik dog ikke tillidsposter i Håndværker - og Handelsforeningen og Jyderup stationsvandværk.
Efter en lang årrække i Ellebjerghus flyttedes hjemmet til Holbækvej, hvor ægteparrets eneste søn, bogtrykker Gudmund Crone, fik sin virksomhed. Kaj Crone var et sympatisk og ejegodt menneske, og der bestod et smukt, harmonisk familieforhold, idet han som en kærlig mand og far viede sin største interesse til hjemmet. Det var altid en glæde for Kaj Crone at tale med sine gamle venner og følge med i sin bys trivsel og alt, hvad der ellers hændte af betydning. Kaj Crones død vil betyde et stort savn for hustruen, sønnen og svigerdatteren10

1963 dec.; Private kom med penge til juletræet
Appellen her i bladet for at få belyst det smukke "permanente" juletræ i bogtrykker Crones have virkede omgående. Vel har vi ingen "Danielsen", siger medlem af udvalget, isenkræmmer Gylling-Folkmann, men en del borgere har til mig og to andre udvalgsmedlemmer, farvehandler Mogens Nielsen og disponent Poul Frost, indbetalt 5,-, 10-, og 15-kroners beløb, og de bliver alle modtaget med taknemlighed.
Aut. Gas- og vandmester Camillus Schmidt er primus motor i udsmykningen og lover, at kan der komme lidt flere penge ind på samme måde, så vil der ikke blot komme belysning på juletræet på Holbækvej, men også en tiltrængt ekstra guirlande på bakken ved Slagelsevej, hvor den vil kunne ses langt og vil være et "velkommen" til udensogns gæster6

1965 nov.; Set juletræet vokse i 50 år
Bogtrykker Gudmund Crone, Jyderup har gennem 38 år set det smukke juletræ - som nu kaldes "byens eget træ" - vokse fra miniaturetræ i urtepotte til træets nuværende ca. 12 meter. Ejendommen var indtil 1927 eget af fhv. gdr. i Alleshave, Peter Hansen, der var onkel til fru Crone senior, og træet var dengang så bitte, at det kunne bære et lyst og et hjerte. Granen blev plantet i baghaven, hvor det stod, til det var ca. 1½ meter højt, hvorefter det blev flyttet til den plads i forhaven, hvor det stadig står, tæt op til fortovet.
Når grantræet ikke mere er så smukt, som det var engang, skyldes det, at to gange har store lastbiler torpederet træet ved uheld. Begge gange kom det til at ligge fladt hen ad jorden, men blev rejst og groede ukueligt videre. To toppe er mindelser om den hårde medfart, plus lidt andre skavanker, men når de mange lyst stråler fra træet, så genoplever det høje træ sin glansperiode og bliver genstand for alles beundring - også fordi det kan ses så langt væk - som en slags julevartegn for Jyderup11

1966 dec.; I aften tændes det levende juletræet
Guirlander tænkt fra fredag
I aften vil Jyderup største jule attraktion, bogtrykker Crone's levende juletræ i haven foran ejendommen på Holbækvej få tændt de mange lys og julestjernen - i år med mere lyseffekt end ellers, fordi det bliver Stationsbyens eneste store juletræ.
Fredag aften blev lysene tændt i de mange guirlander, og mange var både fredag, lørdag og søndag gennem byen for at glæde sig over den jule smykkede by med de flotte vinduesarrangementer i alle forretninger.
I Kirkebyen vil juletræet i anlægget ved "Trekanten" blive tændt en af de allernærmeste dage. Forsinkelser skyldes de mange skader, der skete på el installationer ved snestormen forlede. Installatørerne har nærmest arbejdet i døgndrift for at kunne hjælpe de mange, der anmeldte skader, derfor har juletræerne måttet udskydes lidt12

1968 okt.; Det gamle træ - oh lad det stå
Jyderup "julevartegn" bør skånes for "øksen" siger Jyderup borgere
En af de nymoderne stålmaster er rejst faretruende tæt ved Jyderups "julevartegn", den kæmpemæssige høje gran i bogtrykker Crones have på Holbækvej.
"Det betyder forhåbentlig ikke, at også den skal falde for øksen, som f.eks. det prægtige gamle valnøddetræ i doktor Bent Hallagers have? spørger en talsmand for flere Jyderup borgere.
Granen bør skånes, hedder det videre, og det er der mange, som gerne vil tilslutte sig, for hele byen og oplandet fryder sig hvert eneste jul over det pragtfulde syn, når træets mange el lys stråler fra det levende juletræ. Det er Håndværker- og Handelsforeningen der i sin tid, med velvilje fra bogtrykker Crone, fik udvirket, at træet blev stillet til rådighed for juleudsmykningen og blev byens permanente juletræ. Når lysene er tændt, kan træet ses over store dele af byen og endda også fra Tornvedvejen.
Den nye gadebelysning
Bogtrykker Crone har ikke modtaget nogen meddelelse om, at træet skal vige pladsen, men er i hvert fald klar over, at ledningerne skal gå gennem grenene. Når det så blot kan blive ved det, så træet kan blive stående. Det hensyn håber alle, at teknikerne viser13

Jyderup kirkebog 1918-27 opslag 167 nr. 0 Kai Crone lysning Jyderup gift Garnisons sogn København den 21 juni 1919 gift med Karen Kirstine Marie Olsen, Skovgård Jyderup datter af Ole Olsen og hustru Mette Marie Pedersen, skovgård født dersteds 23. maj 188814


Kilder:
Kilde 1: Anders Hjorth-Jørgensen, Stationsbyen Jyderup, side 51. Forlaget desAHJn
Kilde 2: Anders Hjorth-Jørgensen, Stationsbyen Jyderup, si 343. Forlaget desAHJn
Kilde 3: Jyderup Kirkebog 1918-1927 opslag 11, nr. 7
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 12. marts 1969, side 6; Gudmund Crone 25 års jubilæum
Kilde 5: Jyderup Realskoles årsberetning 1929. Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 12. maj 1930, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 10. maj 1931, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning det ses på 1933 at 1932 blev ingen beretning udg.
Jyderup Realskoles årsberetning 6. maj 1933, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 8. maj 1934, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 10. maj 1935, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 12. maj 1936, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 2. december 1963, side 3; Private kom med penge til juletræet
Kilde 7: http://desahjn.dk/Dokumenter/2009-10-28.pdf
Kilde 8: Jyderup Realskoles årsberetning 1951, Jyderup Realskole, 12. maj 1951, G. Crones Bogtrykkeri Jyderup
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 2. dec. 1961, side 3; Byens juletræer og guirlander tændes
Kilde 10: Kalundborg Folkeblad 13. marts 1963, side 4; Kaj Crone død
Kilde 11: Kalundborg Folkeblad 30. nov. 1965, side 3; Set juletræet vokse i 50 år
Kilde 12: Kalundborg Folkeblad 5. dec. 1966, side 4; I aften tændes det levende juletræet
Kilde 13: Kalundborg Folkeblad 23. okt.1968, side 6; Det gamle træ - oh lad det stå
Kilde 14: Jyderup kirkebog 1918-27 opslag 167 nr. 0
Noter: Kilde 1; Slettet - samme information i Den gamle Kro
a) Rettet der står 1926 i originale tekst

Anders Hjorth-Jørgensens pdf af avisartikel fra Nordvestnyt (sb@nordvest.dk)
Onsdag den 28/10.2009 stiller Anders Hjorth-Jørgensen spørgsmålet hvad blev der trykt i Crones trykker, der var beliggende på Holbækvej 9 omkring Jyderup 1960'erne?7 http://desahjn.dk/Dokumenter/2009-10-28.pdf


På arkiv.dk - Jyderup - ses Cornes trykkeri Holbækvej 9, B1781

Sidst rettet 11. august 2015
©Jyderup Realskole